Nynorskordboka
vegetativ
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| vegetativ | vegetativt | vegetative | vegetative |
Opphav
frå mellomalderlatin; jamfør vegetereTyding og bruk
- som gjeld næringa og voksteren til planter og dyr
- som lever passivt;uverksam, stilleståande
Faste uttrykk
- det vegetative nervesystemet
- vegetativ øksling/formeiringøksling ved knoppskyting, rotskot og liknande;
til skilnad frå kjønna øksling- vegetativ øksling er det vanlege for denne planta;
- ved vegetativ formeiring er avkomet identisk med morplanta
- vegetativ faseden delen av livssyklusen til ein organisme der formeiringa skjer ukjønna
- vegetativ tilstandi medisin: vedvarande tilstand der ein person ikkje har medvitne opplevingar, sjølv om personen er vaken
- vegetative funksjonarfunksjonar som ikkje er underlagde medvitet og viljen direkte, til dømes i hjartet og innvolane