Nynorskordboka
uroleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| uroleg | uroleg | urolege | urolege |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| urolegare | urolegast | urolegaste |
Tyding og bruk
- som stadig flyttar eller ledar seg
Døme
- ha eit uroleg blikk
- brukt som adverb:
- stå uroleg
- som forstyrrar og bråkar
Døme
- urolege elevar
- merkt av mykje ufred og konflikt
Døme
- eit uroleg hjørne av verda;
- urolege tider