Nynorskordboka
urokkeleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| urokkeleg | urokkeleg | urokkelege | urokkelege |
Tyding og bruk
som ikkje lèt seg endre eller påverke;
urikkeleg, fast, standhaftig
Døme
- ha ei urokkeleg tru på noko;
- ein urokkeleg kjærleik