Nynorskordboka
bringebær, bringbær
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit bringbær | bringbæret | bringbær | bringbæra |
| eit bringebær | bringebæret | bringebær | bringebæra |
Opphav
jamfør høgtysk bramo ‘tornebusk’; samanheng med brum (1Tyding og bruk
- vill eller dyrka, toårig halvbusk i rosefamilien, med kvite blomstrar og raude, etande bær;Rubus idaeus
- søtt, raudt bær av busken bringebær (1)
Døme
- plukke bringebær i vegkanten;
- heimelaga syltetøy av bringebær;
- lage saft av rips og bringebær