Nynorskordboka
ubøyeleg
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
ubøyeleg | ubøyeleg | ubøyelege | ubøyelege |
Opphav
norrønt úbeygiligrTyding og bruk
- som ikkje kan bøyast
Døme
- ubøyelege jernstolpar
Døme
- ho er ubøyeleg i det standpunktet;
- ubøyeleg vilje
- i språkvitskap: som ikkje kan bøyast (2)
Døme
- 'grepa' er eit ubøyeleg adjektiv