Nynorskordboka
truloving
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei truloving | trulovinga | trulovingar | trulovingane |
Opphav
av truloveTyding og bruk
- det å trulove seg;
Døme
- til lykke med trulovinga!
Døme
- gifte seg etter to års truloving