Nynorskordboka
syndese
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein syndese | syndesen | syndesar | syndesane |
Opphav
gresk, av gresk syn- og deein ‘binde’; jamfør syn-Tyding og bruk
i språkvitskap: sambinding av to ord, setningsledd eller setningar med hjelp av jamstillande konjunksjon