Nynorskordboka
syndese
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein syndese | syndesen | syndesar | syndesane |
Opphav
gresk, av gresk syn- og deein ‘binde’; jamfør syn-Tyding og bruk
i språkvitskap: sambinding av to ord, setningsledd eller setningar med hjelp av jamstillande konjunksjon