Artikkelside

Nynorskordboka

skolerute, skulerute

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei skoleruteskolerutaskoleruterskolerutene
ei skuleruteskulerutaskuleruterskulerutene

Opphav

av rute (2

Tyding og bruk

  1. rutebil som køyrer skuleelevar
  2. plan for undervisnings-, planleggings-, ferie- og fridagar i eit skuleår