Nynorskordboka
morbær
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit morbær | morbæret | morbær | morbæra |
Opphav
frå lågtysk, av latin morum ‘morbær’; jamfør bær (1Tyding og bruk
- frukt av morbær (2)
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit morbær | morbæret | morbær | morbæra |