Nynorskordboka
morbær
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit morbær | morbæret | morbær | morbæra |
Opphav
frå lågtysk, av latin morum ‘morbær’; jamfør bær (1Tyding og bruk
- frukt av morbær (2)
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit morbær | morbæret | morbær | morbæra |