Nynorskordboka
kjøtleg, kjøttleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| kjøtleg | kjøtleg | kjøtlege | kjøtlege |
| kjøttleg | kjøttleg | kjøttlege | kjøttlege |
Opphav
norrønt kjǫtligrTyding og bruk
- som gjeld kroppen og dei fysiske behova og begjæret han har;
Døme
- dei kjøtlege lystene våre;
- ho er kjend for å ha ein kjøtleg natur
- som har felles biologisk avstamming
Døme
- våre kjøtlege foreldre