Artikkelside

Nynorskordboka

kjevle 1

substantiv inkjekjønn eller hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
kjønneintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
hokjønnei kjevlekjevlakjevlerkjevlene
inkjekjønneit kjevlekjevletkjevlekjevla

Opphav

norrønt kefli; jamfør kavl

Tyding og bruk

  1. valse (av tre) med handtak i begge endane, til å rulle ut deig med
  2. blomsterstand med form som eit kjevle (1, 1)