Artikkelside

Nynorskordboka

furore

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein furorefurorenfurorarfurorane

Opphav

italiensk av, latin furor ‘raseri’; samanheng med furie

Tyding og bruk

stormande fagning;
stor lykke, suksess;
Døme
  • ho vekte, gjorde furore som songstjerne