Nynorskordboka
fullmåne
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein fullmåne | fullmånen | fullmånar | fullmånane |
Tyding og bruk
- måne der ein ser heile sirkelen opplyst
Døme
- fullmånen lyser
- tid da det er fullmåne (1)
Døme
- ved fullmåne;
- det er fullmåne i dag