Nynorskordboka
dyreven, dyrevenn
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein dyreven | dyrevenen | dyrevenar | dyrevenane |
| dyrevener | dyrevenene | ||
| ein dyrevenn | dyrevennen | dyrevennar | dyrevennane |
| dyrevenner | dyrevennene | ||
Tyding og bruk
person som er glad i dyr (1, 1)
Døme
- han er ein sann dyreven