Nynorskordboka
ryggmergsprøve
substantiv hankjønn eller hokjønn
kjønn | eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | |
hankjønn | ein ryggmergsprøve | ryggmergsprøven | ryggmergsprøvar | ryggmergsprøvane |
hokjønn | ei ryggmergsprøve | ryggmergsprøva | ryggmergsprøver | ryggmergsprøvene |
Tyding og bruk
prøve (1, 4) tatt av væska mellom ryggmerg og ryggmergshinne;
Døme
- legane tok blodprøver og ryggmergsprøver