Artikkelside

Nynorskordboka

dyffel

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein dyffeldyffelendyflardyflane

Opphav

gjennom lågtysk, frå nederlandsk; etter namnet på byen Duffel i Belgia

Tyding og bruk

  1. tjukt ulltøy med halvlang lo (1, 2)
  2. halvlang frakk laga av dyffel (1);
    Døme
    • ta på seg dyffelen og gå ut