Nynorskordboka
erindring
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | 
| ei erindring | erindringa | erindringar | erindringane | 
Tyding og bruk
- del av medvitet som kan kalle fram førestillingar om noko ein har opplevd;Døme- det festa seg i erindringa at faren døydde brått
 
- Døme- dei eldre har mange erfaringar og erindringar
 
- i fleirtal: memoararDøme- gje ut erindringane sine