Nynorskordboka
dobbelform, dobbeltform
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei dobbelform | dobbelforma | dobbelformer | dobbelformene |
| ei dobbeltform | dobbeltforma | dobbeltformer | dobbeltformene |
Tyding og bruk
kvar av to jamstilte skrift- eller bøyingsformer;
til skilnad frå eineform
Døme
- ‘fyrst’ og ‘først’ er dobbelformer