Nynorskordboka
beskjeden
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| beskjeden | beskjedebeskjedent | beskjedne | beskjedne |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| beskjednare | beskjednast | beskjednaste |
Uttale
beskjeˊdenOpphav
gjennom bokmål; frå lågtyskTyding og bruk
Døme
- eit beskjedent barn