Bokmålsordboka
burkne
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en burkne | burknen | burkner | burknene |
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en burkne | burknen | burkner | burknene |