Bokmålsordboka
uvørding
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en uvørding | uvørdingen | uvørdinger | uvørdingene |
Betydning og bruk
person som er uvøren (1)
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en uvørding | uvørdingen | uvørdinger | uvørdingene |