Bokmålsordboka
slutrygget, slutrygga
adjektiv
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
slutrygga | slutrygga | slutrygga | slutrygga |
slutrygget | slutrygget | slutryggede | slutryggede |
slutryggete | slutryggete |
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
slutrygga | slutrygga | slutrygga | slutrygga |
slutrygget | slutrygget | slutryggede | slutryggede |
slutryggete | slutryggete |