Bokmålsordboka
skutrygget, skutrygga
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| skutrygga | skutrygga | skutrygga | skutrygga |
| skutrygget | skutrygget | skutryggede | skutryggede |
| skutryggete | skutryggete | ||
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| skutrygga | skutrygga | skutrygga | skutrygga |
| skutrygget | skutrygget | skutryggede | skutryggede |
| skutryggete | skutryggete | ||