Bokmålsordboka
beklemmelse
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en beklemmelse | beklemmelsen | beklemmelser | beklemmelsene |
Uttale
beklemˊmelseOpphav
gjennom dansk; fra lavtyskBetydning og bruk
det å være beklemt;
Eksempel
- rødmende av beklemmelse