Bokmålsordboka
selververvende, sjølervervende
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| selververvende | selververvende | selververvende | selververvende |
| sjølervervende | sjølervervende | sjølervervende | sjølervervende |
Betydning og bruk
som selv tjener til livets opphold;
Eksempel
- ha voksne, selververvende barn