Bokmålsordboka
seising
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | 
| en seising | seisingen | seisinger | seisingene | 
Betydning og bruk
tau eller line til å surre noe fast med; 
jamfør seise (2)
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | 
| en seising | seisingen | seisinger | seisingene |