Bokmålsordboka
renommé, renomme
substantiv intetkjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| et renomme | renommeet | renommerenommeer | renommearenommeene |
| et renommé | renommérenommeer | ||
| renomméet | renommérenomméer | renomméarenomméene | |
Uttale
renomeˊOpphav
fra fransk; jamfør renommertBetydning og bruk
rykte, ry, anseelse
Eksempel
- ha et godt renommé