Bokmålsordboka
monokkel
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en monokkel | monokkelen | monokler | monoklene |
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en monokkel | monokkelen | monokler | monoklene |