Bokmålsordboka
ørting
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en ørting | ørtingen | ørtinger | ørtingene |
| hunkjønn | ei/en ørting | ørtinga | ||
Opphav
av ørteBetydning og bruk
det å tygge drøv