Bokmålsordboka
tempusform
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en tempusform | tempusformen | tempusformer | tempusformene |
| hunkjønn | ei/en tempusform | tempusforma | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en tempusform | tempusformen | tempusformer | tempusformene |
| hunkjønn | ei/en tempusform | tempusforma | ||