Bokmålsordboka
merling
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en merling | merlingen | merlinger | merlingene |
| hunkjønn | ei/en merling | merlinga | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en merling | merlingen | merlinger | merlingene |
| hunkjønn | ei/en merling | merlinga | ||