Bokmålsordboka
blåfarge
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en blåfarge | blåfargen | blåfarger | blåfargene |
Betydning og bruk
blå (1) farge
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en blåfarge | blåfargen | blåfarger | blåfargene |