vesen
substantiv inkjekjønn
Opphav
frå lågtysk, av wesen ‘vere’Tyding og bruk
Døme
- politikkens vesen;
- religionens inste vesen
- i ord som
- brannvesen
- helsevesen
- skulevesen
Faste uttrykk
- gjere vesen avlage (for) stort oppstyr av;
bry seg (for) mykje med;
leggje (for) stor vekt på- ein merkedag som eg ikkje har tenkt å gjere noko vesen av