Nynorskordboka
væreigar
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein væreigar | væreigaren | væreigarar | væreigarane |
Opphav
vær (1Tyding og bruk
person som eig grunnen i eit fiskevær;
fugleværeigar
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein væreigar | væreigaren | væreigarar | væreigarane |