Nynorskordboka
utflukt
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei utflukt | utflukta | utflukter | utfluktene |
Opphav
frå lågtyskTyding og bruk
- kortvarig tur eller reise;
Døme
- ei klasse på utflukt til sjøen
- påskot for å sleppe unna noko;
Døme
- kome med allslags dumme utflukter