Nynorskordboka
trugande, truande 2
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| truande | truande | truande | truande |
| trugande | trugande | trugande | trugande |
Opphav
av truge (3Tyding og bruk
- som trugar, skremmer eller pressar
Døme
- ha ei trugande framferd;
- ho oppfatta guten som trugande
- brukt som adverb:
- opptre trugande mot nokon
- som ser faretrugande ut
Døme
- trugande uvêrskyer