Nynorskordboka
blending
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei blending | blendinga | blendingar | blendingane |
Tyding og bruk
- det å blende (3, 1) eller bli blenda
Døme
- ein kan hindre blending frå motgåande trafikk
- det å blende (3, 3)
Døme
- på grunn av blendinga var det mørkt i gatene under krigen