Nynorskordboka
bleggje, blegge
bleggja, blegga
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å bleggaå blegge | blegger | blegde | har blegd | blegg! |
| har blegt | ||||
| å bleggjaå bleggje | bleggjer | har blegd | ||
| har blegt |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| blegd + substantiv | blegd + substantiv | den/det blegde + substantiv | blegde + substantiv | bleggande |
| blegt + substantiv | ||||
| blegd + substantiv | bleggjande | |||
| blegt + substantiv | ||||