Nynorskordboka
periode
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | 
| ein periode | perioden | periodar | periodane | 
Opphav
frå gresk , av peri- og hodos ‘veg’Tyding og bruk
- avgrensa tidsrom;
Døme
- han har periodar med for mykje arbeid;
 - vi har hatt ein periode med mykje regn
 
- som etterledd i ord som
 - eksamensperiode
 - godvêrsperiode
 - presidentperiode
 
 - så lang tid som ein tilbakevendande prosess varer før han blir gjenteken;
Døme
- perioden i ei pendelrørsle
 
 - i astronomi: omløpstida til ein himmellekam
 - i språkvitskap: språkleg heilskap som kan stå aleine;del av ein tekst som står mellom to store skiljeteikn (det vil seie punktum, spørjeteikn og utropsteikn);
 - i matematikk: rekkje av tal som stadig blir gjentekne
 - i musikk: gruppe av takter som høyrer saman (i tradisjonell musikk 8 eller 16)
 
Faste uttrykk
- geologisk periodelengre tidsrom i historia til jorda