Nynorskordboka
omrømme 1
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit omrømme | omrømmet | omrømme | omrømma |
Opphav
av omrømme (2Tyding og bruk
høve til å omrømme seg
Døme
- få litt omrømme før ein svarar
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit omrømme | omrømmet | omrømme | omrømma |