Nynorskordboka
-messig
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| -messig | -messig | -messige | -messige |
Opphav
frå tysk , av Mass ‘mål, måte’Tyding og bruk
etterledd i samansetningar med substantiv: som er i samsvar med, liknar på eller er særmerkt for det som førsteleddet nemner;
jamfør voren (3);
i ord som bagatellmessig, rettmessig og tidsmessig