Nynorskordboka
kommittent
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein kommittent | kommittenten | kommittentar | kommittentane |
Opphav
frå latin; jamfør komitéTyding og bruk
person som gjev ein annan eit oppdrag eller ei fullmakt;
person som overlèt til ein annan å drive handel for seg;
jamfør kommisjonær