Nynorskordboka
kiasme
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein kiasme | kiasmen | kiasmar | kiasmane |
Opphav
gjennom nylatin; frå gresk , av bokstaven khi, som er kryssformaTyding og bruk
retorisk figur (8) der tilsvarande setningsledd står i omsnudd rekkjefølgje i to setningar som følgjer etter kvarandre
Døme
- ‘Liv spring snøgt, men snøggare spring Marit’ er ein kiasme