Nynorskordboka
dødeleg, døyeleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| dødeleg | dødeleg | dødelege | dødelege |
| døyeleg | døyeleg | døyelege | døyelege |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| dødelegare | dødelegast | dødelegaste |
| døyelegare | døyelegast | døyelegaste |
Tyding og bruk
- som fører til døden
Døme
- eit dødeleg sår;
- eit dødeleg slag;
- ein dødeleg sjukdom;
- ein sjukdom med dødeleg utgang
- brukt som adverb
- dei vart dødeleg såra i ulykka
- som ein gong må døy;
Døme
- alle menneske er dødelege
- brukt som substantiv
- vi vanlege dødelege
- brukt som forsterkande adverb: svært, veldig (2)
Døme
- vere dødeleg forelska;
- eg vart dødeleg fornærma