Bokmålsordboka
hannrakle
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en hannrakle | hannraklen | hannrakler | hannraklene |
Betydning og bruk
rakle (1 med hannblomster
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en hannrakle | hannraklen | hannrakler | hannraklene |