Bokmålsordboka
gullur
substantiv intetkjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| et gullur | gulluret | gullur | gulluragullurene |
Betydning og bruk
ur (2 av gull;
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| et gullur | gulluret | gullur | gulluragullurene |