Bokmålsordboka
formæle
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å formæle | formæler | formælte | har formælt | formæl! |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| formælt + noun | formælt + noun | den/det formælte + noun | formælte + noun | formælende |
Etymology
fra tysk; beslektet med gemalSet phrases
- bli formæltom fyrster: gifte seg, bli gift
- bli formælt med en prins