Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 39 oppslagsord

fornemskap

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

det å vere fornem
Døme
  • miste sin fornemskap

fisfornem

adjektiv

Tyding og bruk

tilgjort fornem (2)

fattigfornem

adjektiv

Tyding og bruk

som vil vere fornem trass i at ein er fattig

fasjonabel

adjektiv

Opphav

av engelsk fashion

Tyding og bruk

Døme
  • eit fasjonabelt hotell

eksklusiv 1

adjektiv

Opphav

frå mellomalderlatin opphavleg ‘som andre er utestengde frå’

Tyding og bruk

  1. som berre er for få utvalde
    Døme
    • få eit eksklusivt intervju;
    • ein eksklusiv klubb for utvalde musikarar;
    • få eksklusiv tilgang til materialet
  2. som er av spesielt høg kvalitet;
    Døme
    • eit eksklusivt hotell;
    • eksklusive restaurantar

edel

adjektiv

Opphav

frå lågtysk; samanheng med adel

Tyding og bruk

  1. av særleg god eller fornem karakter
    Døme
    • ein edel hesterase;
    • edle andletsdrag;
    • den edle kunsten å bryggje skikkeleg øl
  2. Døme
    • eit edelt menneske;
    • eit edelt sinnelag;
    • få medalje for edel dåd

Faste uttrykk

  • edelt metall
    metall som ikkje oksiderer eller rustar, til dømes gull, sølv og platina
  • edle dropar
    alkoholhaldig drikke av høg kvalitet
    • servere edle dropar til maten;
    • sikre seg edle dropar før høgtida

distingvert

adjektiv

Opphav

av distingvere

Tyding og bruk

Døme
  • ein eldre, distingvert herre

dame

substantiv hokjønn

Opphav

gjennom fransk; frå latin domina ‘herskarinne’

Tyding og bruk

  1. vaksen kvinne
    Døme
    • ei gammal dame;
    • ei ung dame;
    • mine damer og herrar;
    • vere populær blant damene
  2. kvinne av fornem byrd;
    kvinne med fin framferd
    Døme
    • te seg som ei fin dame;
    • sjå ut som ei dame;
    • du liknar på ei klassisk dame
  3. kvinneleg kjærast
    Døme
    • få seg dame;
    • flytte saman med dama;
    • helse på dama til nokon
  4. biletkort med verdien 12 i kortstokk
    Døme
    • dame i ruter
  5. dronning i sjakk
    Døme
    • angripe med dama

bojar

substantiv hankjønn

Uttale

bojaˊr

Opphav

av russisk bojarin ‘fornem herre, krigar’

Tyding og bruk

medlem av den gamle russiske adelen