Nynorskordboka
førehandsdøme, førehandsdømme
førehandsdøma, førehandsdømma
verb
infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
---|---|---|---|---|
å førehandsdømaå førehandsdøme | førehandsdømer | førehandsdømde | har førehandsdømt | førehandsdøm! |
førehandsdømte | ||||
å førehandsdømmaå førehandsdømme | førehandsdømmer | førehandsdømde | ||
førehandsdømte |
perfektum partisipp | presens partisipp | |||
---|---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
førehandsdømd + substantiv | førehandsdømt + substantiv | den/det førehandsdømde + substantiv | førehandsdømde + substantiv | førehandsdømande |
førehandsdømt + substantiv | den/det førehandsdømte + substantiv | førehandsdømte + substantiv | ||
førehandsdømd + substantiv | den/det førehandsdømde + substantiv | førehandsdømde + substantiv | førehandsdømmande | |
førehandsdømt + substantiv | den/det førehandsdømte + substantiv | førehandsdømte + substantiv |
Tyding og bruk
felle dom i ei sak utan å kjenne saka skikkeleg eller før det er felt ein rettsdom
Døme
- pressa har førehandsdømt den mistenkte