Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
5 treff
Nynorskordboka
5
oppslagsord
overvettes
adverb
Opphav
norrønt
yfirvættis
, av
yfir
‘over’ og
vætt
‘vekt’
Tyding og bruk
svært, uvanleg
;
overlag
(
2
II)
,
ovleg
Døme
det var ikkje så overvettes morosamt
;
ein overvettes høg pris
Artikkelside
verre
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
verri
,
komparativ av
vond
;
jamfør
verst
(
2
II)
Tyding og bruk
galnare, vanskelegare
;
meir plagsam, meir uheldig
Døme
stort verre kan det ikkje bli
;
det blir verre og verre
;
det kunne lett ha gått verre
dårlegare, veikare
;
meir tvilsam
Døme
pasienten er vorten verre
;
mange er verre enn ho
brukt som
adverb
(utan komparativ tyding): svært, overvettes
Døme
dei sleit verre
;
det small verre
;
dei kosa seg verre
Faste uttrykk
gjere vondt verre
gjere noko negativt enda dårlegare
til det verre
i uheldig retning
tilstanden endra seg til det verre
verre enn verst
svært ille
Artikkelside
groveleg
adverb
Tyding og bruk
svært, overvettes
Døme
eg er så groveleg kald på hendene
;
dei er groveleg sinte på kvarandre
;
synde groveleg
Artikkelside
overhendig
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
overhand
Tyding og bruk
ofseleg sterk, stor
eller liknande
Døme
ein overhendig storm
;
ein overhendig pengesum
brukt som
forsterkande
adverb
: veldig, overvettes
Døme
fjellet var overhendig bratt
Artikkelside
overlag
2
II
adverb
Opphav
jamfør
norrønt
ofrliga
Tyding og bruk
i utifrå høg grad
;
overvettes
,
ovleg
,
storveges
Døme
maten smakte overlag godt
;
ein overlag fin dag
Artikkelside